Lægerne i Gothersgade
Klavs Heinecke og Uno Heldmann
Beliggende tæt ved Nørreport Station
Influenza vaccine 2024
Influenza sæsonen er - desværre - igen på trapperne med snot, host og smerter i posen til os. Influenza smitter mest når vi stimler sammen indendørs i den kolde årstid. De patientgrupper der kan få vaccinen gratis får besked herom i e-boks. For alle andre, så kan du kan få årets influenza vaccine her hos os. Den koster kun 235,-
Vi tager imod kontanter og MobilePay.
Der er i år ikke hverken offentligt eller privat tilbud om at vaccinere børnene.
Det er den samme vaccine der benyttes uanset hvor du vaccineres.
Lise Biering er syg
Vores dygtige konsultationssygeplejerske Lise Biering er langtidssygemeldt på ubestemt tid. Du kan derfor indtil videre ikke som vanligt maile til hende eller booke tider hos hende. Vi beklager meget de ulemper dette må forårsage.
Blodprøver, årskontroller m.m.
Du kan bestille blodprøver, årskontroller, vaccinationer og andre udvalgte konsultationer hos vore dygtige assistent Alma Stecher og neurointensiv sygeplejerske Kim Larsen. De er begge yderst erfarne i hver deres felt.
Velkommen til Cecilie A. Norré Concillado, kommende speciallæge i Almen Medicin.
Fra 1. marts 2024 og helt frem til år 2025 vil du kunne møde Cecilie. Hun er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2015 og er ansat som læge her i den allersidste del af den lange vej til speciallæge anerkendelsen. Cecilie har således allerede betydelig erfaring med faget. Tag godt imod hende.
Velkommen tilbage læge Josefine Mainborg Andersen, kommende speciallæge i Almen Medicin.
Som mange nok vil huske, har vi haft fornøjelse af at have super-kompetente Josefine hos os i perioder igennem de sidste 3 år. Fra 1. september 2024 til 28. februar 2025 vil du igen kunne se hende fast hos os. Hun er ved at være på den sidste del af den lange vej til at kunne kalde sig Speciallæge i Almen Medicin
Klamydiatest - drop ind fra gaden
Hos mænd: Testen foregår som urinprøve. Der skal være gået mindst 2 timer siden sidste vandladning.
Hos kvinder: Testen foregår som selvtest fra skeden. Vær opmærksom på, at inkubationstiden for klamydia er op til 3 uger.
Inkubationstid for kønssygdomme
Tiden, fra du evt. er blevet smittet med en seksuelt overført infektion, til vi kan påvise sygdom kaldes inkubationstid. Inkubationstider fra ubeskyttet sex (Inkl. oralsex):
Gonoré: 1 uge
Klamydia: Op til 3 uger
HIV: 4 uger
Syfilis: Op til 3 måneder
Gælder hvis du ikke har symptomer.
Mundbind
Der er ikke længere krav om mundbind i klinikken, men vi opfordrer til at man anvender mundbind, hvis man har symptomer på luftvejsinfektion (snot, hoste, ondt i halsen osv.)
Videokonsultation
Vi tilbyder videokonsultation efter aftale. På dagen og til tiden for din konsultation modtager du en SMS med et link du skal følge, det er let. Du kan også downloade app'en "Min Læge" og bruge dén adgangsvej.
Du bedes på forhånd overveje om emnet er egnet til en videokonsultation.
Link til vejledning til videokonsultation via appen "Min Læge", klik her
App'en Sundhedskortet
Denne app kan nu downloades og benyttes ved fremmøde i klinikken i stedet for Sundhedskortet.
Nye D-vitaminanbefalinger til voksne og børn
Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at alle børn skal fortsætte med D-vitamindråber hver dag, til de fylder 4 år, og at alle over 4 år skal tage D-vitamin fra oktober til april.
Voksne og børn over 4 år
Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn over 4 år tager et tilskud på mellem 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til og med april.
Baggrunden for denne anbefaling er, at en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har vist, at D-vitaminniveauet falder i den periode, og at knap hver femte dansker har D-vitaminmangel om foråret.
Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen nu, at forældre giver barnet D-vitamindråber hver dag i to år længere end tidligere anbefalet. Det vil sige, indtil barnet fylder 4 år.
Små børn
Små børn 0-4 år skal have D-vitamin året rundt, til de fylder fire år.
Undersøgelser af små børns kost fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at børn i 2-3 års alderen ikke får nok D-vitamin gennem den mad, de spiser. Der er ikke data for børn i 3-4 års alderen, men forskernes vurdering er, at mængden af mad, som børn i den alder spiser, også er så lille, at det er svært at komme op på det anbefalede indtag af D-vitamin. De nye anbefalinger skal sikre, at børn får den anbefalede mængde D-vitamin, som er 10 mikrogram dagligt.
Forældre, der har fulgt de nuværende anbefalinger og derfor er stoppet med at give barnet D-vitamindråber, da barnet blev 2 år, anbefales at begynde med at give barnet D-vitamindråber igen hele året, frem til barnet fylder 4 år, og herefter give tilskud i vintermånederne, fra oktober til april.
Hvis forældrene i stedet for D-vitamindråber ønsker at give barnet en multivitaminpille, skal barnet ikke have D-dråber.
Nogle befolkningsgrupper, som er i særlig risiko for D-vitaminmangel anbefales fortsat at tage D-vitamintilskud året rundt
Nogle befolkningsgrupper er i særlig risiko for D-vitaminmangel, og de anbefales derfor fortsat at tage D-vitamintilskud året rundt.
Anbefalinger:
5-10 µg D-vitamin dagligt anbefales hver dag fra oktober til og med april:
10 µg D-vitamin dagligt anbefales til:
20 µg D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium anbefales til:
Information om klinikken
Lægerne i Gothersgade
Gothersgade 137, 4 tv.
1123 København K
Telefon 33 36 70 90
Vi forsøger at gøre vores ventetid så kort som muligt. Mandag kl. 8-9 er telefonkøen længst. Du kan med fordel ringe på andet tidspunkt, hvis din henvendelse ikke er akut.
Åbningstider
Klinikken har åbent for personlig henvendelse:
Mandag til fredag kl. 8-12 & 12.30-15.
Sekretærens
telefontid
Mandag, tirsdag, torsdag
og fredag kl. 9 – 12
Onsdag kl. 13 - 16
Her kan du bestille tid og forny recepter, som du plejer at
bruge.
Sundhedfaglig telefontid
Telefonen bemandes af læger, sygeplejerske Lise Biering og jordemoder Tulle Weisbjerg alle hverdage kl. 8-9. Du kan få kortere vejledning om sygdom, svar på prøver og kort rådgivning.
Videokonsultation
Du kan booke tid til videokonsultation online. Du bedes overveje om emnet er egnet til en videokonsultation. På tidpunktet for konsultationen modtager du en SMS med et link du skal følge, så er du igang. Det er nemt.
Klinikken er åben for tilgang af nye patienter. med bopælsadresse i København K